Effektive Facebook-annoncer

Du befinder dig her:/, Sociale medier/Effektive Facebook-annoncer

Effektive Facebook-annoncer

Guide: Sådan opsætter du effektive Facebook-annoncer

Sidder du til daglig med Facebook-annoncering, eller overvejer du at give dig i kast med det, får du her tips til, hvordan du ved at fokusere på dine målgrupper kan få maksimalt udbytte af hver annoncekrone, du bruger. Har du ikke kendskab til, hvordan du bevæger dig rundt i Power Editor, kan du med fordel læse dette indlæg om Power Editor først.

Struktur, målsætning, budget og indhold er også vigtige parametre at tage højde for. Men det er med dine målgrupper, du skaber det skarpeste indhold. Det er med udgangspunkt i dem, du skal lave dine tekster, video og billeder. Det er dem, du skal sælge til. Det er sådan med annoncering på Facebook, at du skal have så mange aktioner som muligt for at skabe en god rækkevidde og relevansscore.

Det kan være likes, delinger af posts og annoncer eller kommentarer. Det kan også være direkte køb eller hop over til din webshop eller hjemmeside. Men før du kan skabe engagement, er du nødt til at vide, hvem du henvender dig til og ikke mindst hvordan. Netop hvordan er meget forskelligt. Nogle holder af videoer, mens andre er mere til tekst og billeder. Prøv dig frem, og se, hvad der fungerer for dig. Husk, at du skal lave undertekster til dine videoer, da 85% ser video på Facebook uden lyd. Virksomheder som TEXTA lever af blandt andet transskription af videoer og interviews og kan lave dine undertekster billigt for dig.

Facebook annoncer

Brugerdefinerede målgrupper

Har du ikke allerede installeret en Facebook Pixel på din hjemmeside, bør du gøre det, før du går videre. Det er en sporingskode, der gør, at du kan spore konverteringer på din hjemmeside, som kommer fra din Facebook.

Brugerdefinerede målgrupper er målgrupper, du selv definerer ud fra nogle parametre. Den mest populære er retargeting. det betyder kort fortalt, at du kan skabe en målgruppe baseret på aktivitet på din hjemmeside. I og med at folk har besøgt din hjemmeside, har de udvist en interesse for dig. Derfor er de mere tilbøjelige til at ville besøge dig igen og måske købe hos dig igen, hvis det var det, de lavede hos dig sidst. Du kan målrette dig til folk, der har været på din side helt op til 180 dage. Men det lead er knap så varmt, hvis det er 179 dage siden, at vedkommende var hos dig kontra for 30 dage siden.

Det er også så smart, at du kan se, hvilke sider vedkommende var på og på den måde lave budskaber, der er baseret på den interesse. Retargeting skaber bedre konverteringer set i forhold til folk, der altid har udvist interesse for dig.

Lookalike audiences

Lad os sige, at du har en e-mailliste med alle dine nyhedsbrevsmodtagere. Denne liste kan du uploade til Facebook som fx en csv-fil og lave et lookalike audience. Det betyder, at du laver en målgruppe, der er brugerdefineret ud fra adfærd. Her finder Facebook selv de brugere på deres platform, som minder mest om dem på din e-mailliste.

Her kan du vælge størrelsen af målgruppen, som typisk er 1%, 2% eller 3%. Du kan også vælge dem allesammen på én gang. Får de samme folk så de samme budskaber tre gange? Nej. Så smart er det.

Lav målgrupper baseret på Facebooks egen data

Facebook ved ekstremt meget om os. De ved, om vi kan bedst kan lide video eller tekst og billeder. Om vi klikker på annoncer. Hvor lang tid vi bruger på annoncer, hvor vi bor, sprog og meget andet. Du kan målrette dine annoncer ud fra demografi, adfærd og interesser, så du kan ramme lige præcis dem, der har interesse for dine produkter/ydelser.

Sådan får du mere ud af hver krone, du bruger på annoncering og undgår at spilde penge på brugere, der ikke finder det interessant. Det er fx dumt at annoncere for dameundertøj til mænd, hvor dine budskaber taler til kvinder.  Det kan godt være, at mænd køber det i gave, men så skal du i hvert fald sørge for at lave to annoncer til hvert køn med forskellige budskaber.

Kend dine målgrupper, og brug det aktivt, når du designer dine ads. Så vil du også få mere ud af dit budget. Alt for mange spilder penge på at skyde med spredehagl, og fordi de ikke er skarpe nok på, hvem deres kunder egentlig er.

Få hjælp til Facebook announcer

2018-02-19T21:26:50+00:00