Google AdWords

Du befinder dig her:/Google AdWords
Google AdWords2018-02-06T15:58:44+00:00

Google AdWords – Få flere kunder via Google

AdWords er betegnelsen for annoncerne, som du ser på Google. På denne side kan du læse mere om, hvad AdWords er og hvordan vi griber opgaven an, når vi hjælper vores kunder med AdWords-annoncering.

Hvad er AdWords?

AdWords er både de tekstannoncer og billedannoncer, du ser på Google. Tekstannoncerne kan kendes ved, at de indeholder en lille ”annonce-boks”, der fortæller os, at der er tale om annoncer og ikke søgeresultater. Derudover finder vi også billedannoncer på Google. Billedannoncerne kaldes også Google Product Listing Ads eller Google Shopping-annoncer. De er kendetegnet ved, at der står ”Sponsoreret” og at der fremgår en pris ved billederne. Det er på nuværende tidspunkt kun webshops, der kan gøre brug af det annonceformat.

Nedenfor ses et eksempel på tekstannoncerne og billedannoncerne på Google.

Hvordan får jeg vist mine annoncer på Google?

Tekstannoncerne på Google er baseret på søgeord. Det betyder, at du selv bestemmer, hvornår du er interesseret i at få dine tekstannoncer vist. Hvis du f.eks. sælger elkedler, så kan du vælge kun at få vist dine annoncer, når brugerne anvender relevante ord i deres søgning. I ovenstående billedeksempel har brugeren søgt på ’braun elkedel’ og det må dermed også antages, at brugeren er på udkig efter yderligere information om Braun elkedler eller er interesseret i at købe en elkedel. Derfor giver det også god mening for Coop.dk, at deres tekstannonce bliver vist i den sammenhæng.

Coop.dk betaler kun for deres AdWords tekstannonce, hvis brugeren også vælger at klikke på annoncen. Hvis brugeren ikke finder annoncen relevant – og ikke klikker på den, så er det ganske gratis for Coop.dk at få vist annoncen. Derfor er AdWords også anerkendt som et markedsføringsredskab med en høj effektivitet, da der er mulighed for at komme i kontakt med brugere af Google, som via deres søgeudtryk har tilkendegivet, at de er på udkig efter yderligere information indenfor en kategori, der er relevant for den enkelte virksomhed.

Hvordan kan vi hjælpe med AdWords-annoncering – og hvordan tilgår vi opgaven?

Vi har mere end fem års erfaring med AdWords-annoncering for store og små virksomheder. På mange måder kan dét at arbejde med AdWords-annoncering, anses for at være et håndværk på lige fod med andre håndværk. Der findes både gode og mindre gode AdWords-bureauer, ligesom der findes gode og mindre gode håndværkere. Vi sætter en ære i, at vi kan tilbyde et godt håndværk, som vi til hver en tid kan stå inde for. Derfor oplever vi også altid, at vores kunder ser en øget performance, når vi overtager håndteringen af deres AdWords-aktiviteter fra andre bureauer.

Hvordan tilgår vi en ny AdWords-opgave?

Når vi skal i gang med en ny AdWords-opgave, så starter vi først med at finde ud af, hvad kunden gerne vil opnå med annonceringen. Hvad er målet med annonceringen og hvordan måler vi, om vi bevæger os i den rette retning? Det er essentielt at have styr på, hvordan vi måler på vores performance. Hvis vi ikke har det, hvordan skal vi så afgøre, om annonceringen er en succes?

Hvis målene er fastlagt og målbare, så kan vi gå i gang med at undersøge potentialet i markedet. Hvilke søgeord er relevante for den pågældende kunde? Hvor mange penge giver det mening at bruge på AdWords-annoncering? Hvad skal vi prioritere ud fra budgettet?

Når potentialet i markedet er fastlagt, og budgettet er på plads, så går vi i gang med at bygge AdWords-programmet på baggrund af godt håndværk og vores best practice. Når AdWords-programmet er bygget, vil vi revidere det sammen med kunden. Er vi enige om opsætningen, startes annonceringen på Google. Herefter optimeres der løbende på AdWords-annonceringen og følges op, så de bedste resultater opnås.

Vores tilgang til AdWords-annoncering kan deles op i følgende processer:

Ovenstående proces angående AdWords-annoncering har vi rigtig gode erfaringer med. Det sikres, at kunden og vi er på samme side og arbejder ud fra de samme mål, hvilket er essentielt for at opnå succes med AdWords-annonceringen.

Hvis du er interesseret i at annoncere via AdWords og har brug for en stærk samarbejdspartner, så er du velkommen til at kontakte os. Ud fra dine behov og mål for AdWords-annonceringen vil vi give dig et gratis og uforpligtende tilbud på hjælp til AdWords-opsætningen og løbende håndtering, der følger efter en AdWords-opsætning har fundet sted.

Bliv kontaktet